Tema B: Sociale færdigheder 

Aktivitet B.1 Lav et digt eller en rap

HVORFOR, MÅL OG MÅL

At øve sig i at udtrykke sig på andre måder.

Kommunikationsevner: At lave en poetry slam eller rap foran andre mennesker.

HVAD:

HVORDAN:

Lav en rap eller et digt (synkroniseret)

Facilitatoren introducerer Baba Brinkman’s rap-tekster til "Laudatio SI'' og "IPCC" (se linket nedenfor). Deltagerne bliver bedt om at reflektere over de følelser de oplever, når de hører musikken og ser videoerne.

For at bryde isen forsøger Facilitator at rappe et af Baba Brinkman’s vers (øv gerne på forhånd).

Deltagerne inddeles i undergrupper, der hver finder et vers i de to tekster, som de har lyst til at lave. Herefter optager de hinanden, mens de rapper verset. (asynkron)??

Herefter vælger grupperne, om de vil skrive et digt eller et Rap i løbet af de næste to-tre dage, hvorefter de deler resultatet med de øvrige grupper inden XX-datoen.

Produktionerne deles via YINT-forummet.

Facilitator forsøger at skabe et rum, hvor deltagerne føler sig trygge ved hinanden, så de er trygge ved at dele deres resultater. Lykkes dette ikke, kan delingen evt. foregå i mindre grupper, eller med facilitator alene.

Workshoppen afsluttes med en online poesi-slam/rap-koncert guidet af facilitator, og med indslag af deltagere fra samtlige grupper,.

Baba Brinkman – "Laudatio Si" – Live på COP21, Paris

IPCC – Baba Brinkman musikvideo

Aktivitet B.2 Tegn en konflikt 

Hvorfor

Konflikt er et faktum: "Så længe der er et menneskeligt samfund, vil der altid være konflikt" (Dalai Lama).

Konflikter kan være ødelæggende eller vise os nye og uventede muligheder – det afhænger af, hvordan konflikten håndteres.

Mål og mål

Hvad

Introduktion til konflikt (asynkron)

Facilitator præsenterer trinene i en konfliktoptrapning - gerne med 1-3 eksempler og måske med papirer på gulvet, så det bliver synliggjort.

Konfliktoptrapning:

1. Polarisering - ‘Lad os komme væk herfra!’
2. Åben fjendtlighed - ‘Målet helliger midlet’
3. Fjendebilleder - ‘De er bare ikke gode’
4. Dialogen afbrydes - ‘Hvad nytter det?’
5. Konflikten vokser - ‘Det her er ikke 1.gang, husker du da…’
6. Personificering - ‘Det er DIN skyld!’
7. Uenighed - ‘Vi ser forskelligt på tingene’

Det danske Center for Konfliktløsning.

Find mere information her:

https://konfliktloesning.dk/wp-content/uploads/2017/04/Conflict-resolution.-Brief-introduction.pdf )

Deltagerne bliver bedt om at tænke på en konflikt, de selv har været en del af. Hvis de har svært at komme i tanke om en konflikt, er det lige så nyttigt at bruge et dilemma til øvelsen. 

Læg vægt på: ikke at bruge en konflikt med stærke følelser tilknyttet i øvelsen. Det er helt fint med en "let" konflikt, idet de vil blive bedt om at dele den senere.

Bed deltagerne om at gå tilbage til begyndelsen af konflikten:

• Hvad skete der først?
• Hvordan udviklede konflikten/dilemmaet sig?
• Hvad var din rolle i konflikten/dilemmaet?
• Hvordan ser konflikten/dilemmaet ud nu?
• Placer jer selv og den anden deltager på konfliktoptrapningsmodellen.

Hvad

Tegn en konflikt:

Nu beder facilitator deltagerne om at finde sig godt til rette: ”Sæt deres yndlingsmusik på, lav en god kop te eller hvilken drik du foretrækker, og tegn konflikten. Det kan være abstrakt eller konkret – det er op til dig. Sæt farver på tegningen og gør den flot.”

Deltagerne tager et billede af tegningen og deler det med gruppen. Facilitator sørger for, at alle deltagere har det godt, så de er i stand til at udføre øvelsen.

Facilitator: ”Forestil dig nu en god løsning på konflikten. Hvordan ser løsningen ud? Tag et nyt ark papir og tegn løsningen”.

Deltagerne udveksler tegningerne online - uden at tale om konflikten før XX-dato og -tidspunkt.

Nu bliver de bedt om at tegne "en løsning" for de øvrige deltageres konflikter - uden yderligere information om dem - for at holde konfliktens indhold privat. De deler løsnings-tegningen.

Facilitator placerer tegningerne i et online galleri og beder deltagerne give deres tegning en titel.

Diskussion 

Facilitator: Inden XX-dato og klokkeslæt bedes du se alle tegningerne i galleriet igennem og kommentere live eller i tråden (online);

• Hvordan var det at lave denne øvelse?
• Lærte du noget nyt?
• Hvordan var løsnings-tegningerne fra de andre deltagere?

Facilitator afslutter dialogen eller tråden:
Fortæl hvordan bæredygtighedsspørgsmål og aktivisme ofte involverer personligheder, der er 'Ildsjæle' - og hvordan det nogle gange fører til bebrejdelser, anklager og påpegning af skyld, samt direkte konflikter, hvis ikke det tidligt i forløbet forsøges afværget.

Aktivitet B.3 Forstå dimensionerne i konflikt

Hvorfor

Der er mange konflikter i verden der relaterer til miljøproblemer på grund af klimaændringer, industrielt landbrug eller mangel på ressourcer.

En analyse af de forskellige dimensioner i en konflikt kan synliggøre, hvor man skal begynde eller fokusere energien i forsøget på at håndtere konflikten. Denne model kan bruges til at forstå både internationale – såvel som interpersonelle – konflikter.

Mål og mål

Hvad

Introduktion til de fem dimensioner involveret i en konflikt (synkron).

Facilitator introducerer de fem forskellige dimensioner, der er involveret i konflikter og beder deltagerne analysere en konflikt, som de er/har været en del af, ved hjælp af de fem dimensioner.

I grupper på 3-4 personer (eller i break-out-rum) gennemgår de dimensionerne og finder "tyngdepunktet" for hver deltagers konflikt:

• Hvilken dimension er den vigtigste i denne konflikt? Hvorfor?
• Er de andre dimensioner relevante?
• Er det ens for begge dele af konflikten?
• Hvordan skal hver konflikt håndteres?”

Hvad

Facilitator slutter af i den store gruppe: “Hvordan var denne øvelse?
Fandt du tyngdepunktet? Har du lært noget nyt?”

Miljøkonflikt analyse

Bed nu grupperne om at analysere en miljøkonflikt vha. de fem dimensioner. Giv grupperne tid til at vælge en konflikt. De kan finde den online eller vælges fra deltagernes egne erfaringer.

Grupperne præsenterer deres analyse for de andre grupper online.

Diskussion

Facilitator: ”Hvad er konsekvenserne af miljøkonflikterne for verden? Hvad kan vi gøre? Hvad kan vores politikere/ parlamentsmedlemmer gøre?”

Aktivitet B.4 Historien om Abigail - den måde, vi ser tingene på

HVORFOR, MÅL OG MÅL

Denne aktivitet fremhæver, hvordan vores daglige vurderinger af rigtigt og forkert er baseret på underliggende værdisystemer, som påvirker den måde, vi vurderer situationer og forstår handlinger ud fra.

Mål :
At forstå sine egne værdier, samt de forskelligartede værdier, der findes i en hvilken som helst gruppe. At reflektere over, hvor lidt der faktisk skal til, før folk bliver dømt og udelukket fra fællesskabet. Det giver inspiration til en diskussion om klima skylden.

HVAD:

Forklar:

Der er en masse skyld knyttet til diskussionen om klimaændringerne. Folk bedømmer hinandens opførsel. For nogle kan en handling eller en mening betragtes som korrekt og logisk, mens den samme handling eller mening af andre bliver betragtet som forkert og uforståelig (f.eks. synes nogle, det er ok ikke at sortere sit affald eller, det er ok at flyve med fly osv., hvor andre virkelig foragter sådanne handlinger).

Bed deltagerne om at lytte til en historie, hvor de skal vurdere den opførsel og de handlinger, som de forskellige karakterer i historien udviser. 

Først på egen hånd og bagefter i grupper. 

Dette giver dem mulighed for at sammenligne forskellige perspektiver, og opdage andre deltageres værdisystemer. 

Forklar deltagerne, at denne specifikke øvelse, ofte bruges i interkulturelle sammenhænge for at udforske forskelle, og finde en ud af hvordan man kan håndtere det.

Udfør:

Læs følgende historie højt, i et langsomt tempo:

“Abigail elsker Tom, der bor på den anden side af floden. En oversvømmelse har ødelagt alle broer, der krydser floden, og har kun efterladt én båd flydende. 

Abigail beder Sinbad, ejeren af båden, om at sejle hende over til den anden side. Sinbad indvilliger, men insisterer på, at Abigail skal sove med ham for hans tjeneste. 

Abigail er forvirret over, hvad hun skal gøre. Hun går til sin veninde Linda og spørger om råd. Veninden fortæller hende, at hun virkelig ikke ønsker at blande sig i Abigails personlige forretninger. 

I desperation accepterer Abigail. Sinbad sejler hende derefter over floden. 

Abigail møder Tom, omfavner ham glad og fortæller ham, hvad der er sket, og hvilket offer hun måtte gøre for at se ham. Tom skubber hende væk og forlader hende; vred og skuffet over hendes handling.

Ikke langt fra Toms hus møder Abigail John, Toms bedste ven. Hun er ked af det, ved ikke, hvad hun skal gøre og fortæller ham, hvad der er sket. John slår Tom for at behandle Abigail på den måde og går væk med hende."

HVORDAN:

Efter højtlæsning af historien skal du bede deltagerne om - individuelt - at rangere de fem forskellige karakterer:
– Abigail, Tom, Sinbad og vennerne Linda og John. 

Hvem opførte sig bedst? 

Hvem opførte sig værst? 

Bed dem om at rangere personerne fra 1 til 5, 

hvor 1 er den person, der har opført sig dårligst. 

Du kan give dem et stk. papir med hvert navn.

GRUPPEARBEJDE :
Del deltagerne op i grupper på fire. 

Giv grupperne 10 minutter til at diskutere og rangordne karaktererne med udgangspunkt i deres individuelle rangordninger. 

Der sluttes af med en rangordning, de alle kan være enige om.

PLENUM:
Bed hver gruppe om at præsentere deres rangordning og forklare deres begrundelse.

Der sluttes af med en fælles diskussion, efter alle grupper har fremlagt deres rangordning, 

DEBRIEFING: 

Hvad fortæller denne historie? At vi alle er syndere? Eller hvor svært det kan være at gøre det rigtige? 

Debrief ved at spørge deltagerne, om hvor svært det var at blive enige i grupperne. Hvordan lykkedes det grupperne at komme frem til en rangordning, som alle kunne blive enige om?

Efter nogle diskussioner fremlægges isbjergets kulturmodel: 

Tegn et isbjerg og træk en streg ⅓ nede af isbjerget. 

Over den streg er alt det, vi ser og hører. Under stregen er alt det vi ikke ved noget om.
Bemærk: at under overfladen er vores opfattelse af situationen formet af vores egne interne værdisystemer, som vi ikke altid er bevidste om, men som påvirker den måde, vi vurderer og bedømmer os selv og andre på.

• Forklar: at det, vi ser på overfladen, kun er historien om Abigail på et bestemt tidspunkt i hendes liv: 

   Vi er ikke klar over, hvad der skete, før historien begyndte - Vi kender ikke baggrunden for personerne i historien - Vi har intet kendskab til deres indre relationer - Vi ved ikke engang, hvad der sker med John og Abigail bagefter.

• Påpeg - med henvisning til isbjergmodellen, at kun en meget lille del af isbjerget kan ses; størstedelen af isbjerget er under vandlinjen og derfor usynlig. Som i historien om Abigail.

Værdier som: beskedenhed, skønhed, frieri, kropssprog, troskab, ære, beslutningstagning, kærlighed, ærlighed, status, tid, samarbejde, alder (barndom, modenhed, anciennitet), intimitet, retfærdighed, skyld, venskab m.m. har stor indflydelse på, hvordan vi vurderer det, vi ser -og derfor også på hvordan vi forstår spørgsmålene til historien 

Evaluering:

•Hvad synes du om denne øvelse? Var det svært? Tankevækkende?

• Hvad har du lært om dine egne vurderinger?

• Spørg deltagerne, hvordan de forskellige karakterer og deres handlinger ville blive opfattet; hvis dette var en sand historie, der fandt sted i deres eget samfund?

Vil nogle af handlingerne blive betragtet som uacceptable? Ville det føre til social udelukkelse? Hvilke konsekvenser kan denne form for udelukkelse have haft?

• Spørg, om deltagerne har oplevet nogen blive udelukket fra fællesskabet, pga. ‘dårlig opførsel’? Hvordan påvirkede en sådan opførsel deres rang og privilegier?

Konklusion : Verden er meget mere end det, vi ser med vores blotte øje.

Forberedelse og materialer

Kuglepenne og papirer
Flipover Abigail-historien, udskrevet for hver gruppe. Papirer med de 5 navne. Markører. En tegning af isbjergmodellen.

Tid

Omkring 30-45 minutter.