Blended learning kan fungere på forskellige måder, og der differentieres mellem online synkrone- og asynkrone processer. De synkrone processer er, hvor deltagerne mødes online på samme tid, fx gennem et onlinemøde. De asynkrone processer er, hvor deltagerne deltager på forskellige tidspunkter, f.eks. deltager i en Facebook-diskussion. Hvis en facilitator ønsker at få deltagerne til at tage en fælles beslutning, er en synkron proces en fordel. Hvis hun derimod gerne vil have, at deltagerne går i dybden med et spørgsmål - kan en asynkron proces være en fordel. De nedenstående aktiviteter er for det meste orienteret mod asynkrone processer. 

Gruppedynamikken online er ofte mere sårbar, fordi deltagerne nemt kan tænde og slukke for deres deltagelse, men det er også en styrke, fordi den fleksible proces distribueret i tid og rum kan tilpasses deltagernes daglige behov og andre ansvarsområder som arbejde, familie, handicap mv.

For at arbejde fleksibelt med grupper af 'svært tilgængelige' unge som i YINT (eller i det hele taget) online er det vigtigt at skabe en stærk stilladsering omkring den blended learning ved at være særligt eksplicit som facilitator om at kommunikere (i populære termer) de 7 H'er: Hvem gør hvad, med hvem, på hvilket tidspunkt, hvor og med hvilket formål. Det betyder, at du som facilitator, gerne gennem forskellige medier, fx skrift og video, kommunikerer:

• Hvad er temaet (overskrifterne),
• Hvad er det overordnede formål med denne session,
• Hvad forventes deltagerne at gøre,
• Hvornår de forventes at gøre dette,
• Hvordan du, facilitatoren, vil interagere (hvordan og hvornår vil du præsentere noget, hvordan og hvornår vil du give feedback, kommentere, være tilgængelig for spørgsmål osv.) og med hvilket formål,
• Hvem deltagerne skal interagere med og
• Hvad de skal interagere om og med hvilket formål,
• Hvornår de forventes at præsentere/uploade/kommentere osv. og
• Hvor (på hvilken online platform, i hvilken mappe, med hvilket dokumentnavn osv.)

Hvis der er mere end ét diskussionstema i en trådet dialog, adskiller du temaerne i separate tråde, da deltagerne nemt kan miste overblikket online. Facilitatoren bygger det stillads, som deltagerne skal (kan) gå på, og de har brug for at vide, hvor de kan gå, så at sige. Dette bliver yderligere relevant  med en målgruppe, der har få ressourcer, som fx sprog, tid, fokus, skolegang. Konklusion: Udformningen af blendede læreprocesser bør være krystalklar, lette at forstå og helt klar til at handle på.

Håndbogen er struktureret omkring de kernekompetencer, som anses for at være afgørende for at nå ud til og styrke marginaliserede/sårbare unge i deres gang mod en bæredygtig og regenerativ fremtid. Der fokuseres på, hvordan man tiltrækker målgruppens opmærksomhed og interesser, og hvordan man gennem aktiviteterne formidler viden og skaber betingelser for empowerment og regenerativ tænkning og praksis. Dette indebærer at skifte perspektiv fra menneskecentrerede- til samfundsledede- og planetcentrerede perspektiver samt anvende det regionale/lokale perspektiv i deres eget liv.